Skip to content

Ny Spar Bonde-aftale: Spar op til 41 procent hos Agrometer

Skal der investeres i udstyr til markvanding, gyllehåndtering eller pumper? En ny samarbejdsaftale mellem Spar Bonde Indkøbsklub og Agrometer giver medlemmer rabatter på mellem 14 og 41 procent på en lang række produkter.

Spar Bonde Indkøbsklub har fået en ny samarbejdspartner. Denne gang er det Agrometer, som mange landmænd kender for virksomhedens løsninger og udstyr til blandt andet markvanding og gyllehåndtering.

Den nye aftale betyder, at medlemmer af Spar Bonde kan opnå rabatter på mellem 14 og 41 procent på Agrometers lagerkatalog. Her finder man blandt andet reservedele, vandingskanoner, pumper og andet udstyr til den daglige drift.

Agrometer har mere end 50 års erfaring og har i dag over 28.000 varenumre på lager. Det gør den nye aftale relevant både ved større investeringer og, når der mangler en reservedel eller andet udstyr her og nu.

Varerne kan købes i Agrometers webshop eller gennem virksomhedens forhandlere. Vil du benytte Spar Bonde-aftalen i webshoppen, skal du først oprettes hos Agrometer og tilknyttes aftalen.

Er du medlem af Spar Bonde, er der derfor god grund til at tjekke aftalen, inden du næste gang køber udstyr til vanding, gylle eller pumper.

Læs mere om Agrometer-aftalen.

Fakta

Spar Bonde blev etableret i 2001 af en gruppe landmænd i Syd- og Sønderjylland og kan i år fejre 25-års jubilæum. I dag tæller klubben omkring 400 medlemmer.

Du kan blive medlem af Spar Bonde Indkøbsklub, hvis du har et CVR-nummer.